Allingebjerggaard Toya



Allingebjerggaard Toya

DK05483/2011


 

Født 08.03.2011      Død: 19.07.2021

HD: A

AD: 0

OCD: ikke påvist

Von willebrandt: fri

Højde: 64 cm, vægt 30 kg

 


Far: Charly vom Steinhof

Mor: Becca



Toya


Toya er en flot og velbygget sortskimlet tæve med helt mørke øjne. Hun har et dejligt temperament og er meget venlig og imødekommende.  Hendes hårlag er supergodt, tæt og med god underuld.


Toya blev født som den 6. hvalp i Becca andet kuld og var en fin lille pige på 430 g.


Hendes tid sammen med kuldet foregik stille og roligt, hun var ikke fremme i forreste række og var ikke umiddelbart den man fik øje på, men det var alligevel ofte netop hende man så rende rundt med alverdens ting i munden.


Hun har aldrig tygget i noget som helst, men elsker at bære og selv som voksen er hun nødt til at bære på noget når hun bliver glad. Hun var lærenem og var hurtig til at tage både fugle, kanin og ræv.

 

Toya er husets prinsesse og da hun blev enehvalp, endte hun hurtigt med at være stuehund og lige fra lille har hun tit været med Lisbet på arbejde, hvor hun ligger i sin kurv og hygger til vi skal hjem igen.


Når hun er hjemme alene foregår det stille og roligt, hun slapper af i sin kurv og har aldrig ødelagt noget som helst. Kommer der fremmede giver hun lyd, men kun kort.


Når hun er sammen med andre hunde er hun fantastisk til at afpasse sin hastighed og styrke til den fart eller kraft de andre har, hun elsker at løbe sammen med andre hunde, men har hurtigt fundet ud af, at løber man fra dem, gider de ikke, så hun afpasser farten, men altid  så hun er lidt foran:)


Toya fik fred d. 19.07.2021, stadig mild, rar og glad, men slidt grundet begyndende gigt og derfor måtte vi træffe den tunge beslutning.


Toya sluttede af med et par timer i sin elskede sø, hvor hendes aske nu er spredt ud.


Hun blev 10 år, 4 måneder og 11 dage, men minderne lever for altid