2008

Allingebjerggaard

Årets gang 2008

D. 27/12-08

 

Becca har skåret en dyb flænge i trædepuden, ØV, nu står den på ro i en tre ugers tid og skift af forbinding hver anden dag.

 

 

God jul og godt nytår til alle

 

 

 

D. 03/12-08

 

Så er vi startet til vores vinter lydighedstræning i Kildebrønde denne gang sammen med Karim, det bliver spændene at se hvordan det går om de kan lade hinanden være, de er jo ikke vant til at træne samtidig. I går gik det fint, det største problem er faktisk at Becca jo også lystre Allan så han kan godt lave rav i den.

 

 

D. 20/11-08

 

Så er vores kennelnavn gået igennem:o) Kennel Allingebjerggaard

 

 

D. 18/11-08

 

I lørdags var Becca meget billigt til salg, ja hun kostede faktisk næsten gratis.... Vi var på Cathrineholm og i nr. 2 såt apporterer hun en kok, mægtigt, men 5 m. fra mig smider hun den fordi der kommer en skudt en flyvede hen over hovedet på hende, herefter glemmer hun alt og brænder af, hun farer rundt og søger og leder og fiser ind og ud af remisen. Jeg kalder og fløjter, men uden held i lang tid tilsidst får jeg fat i hende og kobler, fnysende arrig og Becca er koblet resten af dagen. Jeg skal virkelig have gang i noget lydighed, resten af hendes arbejde og jagtlyst er der ikke noget i vejen med, men lydigheden er der ikke og så er resten sgu ligemeget. Søndag tog Allan hende med for jeg gad ikke have hende med på Ryegaard. Det gik bedre for Allan med at styre hende, men ikke godt nok.

 

 

D. 12/11-08

 

Har tilmeldt os til markprøvetræning og studenterholdet. Lydighed starter vi på i Kildebrønde d. 2. dec. og det er virkelig tiltrængt.

 

 

D. 29/10-08

 

I dag har jeg endelig fået udleveret Becca's og min pokal fra app.prøven i BJF. Den står nu på skænken så man ikke kan undgå at se den:o)

 

 

D. 19/10-08

 

Vi har været på Cathrineholm i går, det gik meget godt, hun er frygtelig utålmodig og piver meget når huner i snor, men apporterer fint og meget gerne. i Dag har vi været på Ryegård og den første såt var et andehul hvor vi stod for, jeg havde vel kongeposten, men da ænderne begyndte at falde om ørene på os, måtte jeg lægge geværet fra mig og koncentrerer mig om at hjælpe Becca med apporteringen, hun hentede 14 ænder, arbejde godt nok, men blev noget tændt.

 

 

D. 12/10-08

 

I dag har Allan, CHarly, Becca og jeg været på Lolland sammen med HP og Buster og Christian og ALf og gå på roemarker efter bla. agerhøns. Det var supergodt, vi fik ikke skudt noget, jeg skød forbi til en agerhøne som Becca tog stand for og rejste, øv, men alle hundene arbejdede supergodt, Becca, Charly og Buster skiftedes til at tage stand og sekunderede, det var bare så flot at se på. Vi sluttede med at Charly tog stand og stod meget længe, da Allan så endelig gik over og bad ham rejse, rejste han en hare og dækkede......Der kan man tale om at være hareren:o)

 

 

D. 22/9-08

 

Vi havde agerhønsejagt i går og Becca var temmelig åndsvag!! I dag er hun begyndt at bløde så mon ikke forklaringen er fundet?

 

 

D. 15/9-08

 

Så er alle tre markprøver overstået, uden præmier:o( øv. Den første vi var på d. 6/9 ved Kohaven startede hun ellers superflot i en lækker roemark, hun slog fine slag fra side til side, vendte rigtigt, dækkede godt og alt var bare super, næste slip gik ligeså fint og tredje startedde fint indtil hun rejser to lam midt i roerne.......(hvad f..... lavede de der) i første omgang lykkedes det at fløjte hende hjem men da hun er ved at dække bliver fristelsen alligevel for stor og hun vender rundt og sætter efter. Jeg styrter efter ind i en skov og kalder og kalder og kalder og...... vi er færdige, man må ikke være væk i 6-7 min. smadder ærgeligt, i flg dommeren lå vi til en 1. præmie før det skete. De to andre markprøver gik så som så, vi gennemførte men uden resultat.

 

 

D. 1/9-08

 

Det blev ikke i år vi bestod vand og slæb. Det startede ellers perfekt, på vand - 8 point, det trak et point at hun ved nr. 2 and løb rundt om vandhullet, så svømmede hun hjem, og så tror jeg der røg et point på stilen. Da vi kom til duebanen, tænkte jeg at den var perfekt, men der var allerede dumpet 6 ud af 8 hunde:o( Vi startede fint, første due blev hentet, hun blev siddende mens de skød og blev sendt ind efter due to, den kunne hun ikke finde. Jeg lavede en omstart og Becca løb i en flot bue rundt over til udlæggeren, tog en af hans duer og kom hjem med. Jeg havde brugt min omstart så vi var færdige. Dagen efter var vi til unghundeprøve, det var sjovt, men det skal man træne til for at gøre sig gældende. Det var tydeligt at se på vores point at vi har trænet vand (toppoint) og ikke har trænet marksøg siden foråret (under middel) så det ved vi så til næste gang. Nu skal vi igang med at træne mark.

 

 

D. 20/8-08

 

Ja, ja livet går jo videre:o) Jeg har tilmeldt mig prøven ved Lammefjorden d. 30/8 så må vi se ellers må det vente til næste år. Jeg har trænet en hel del lydighed og nogle slæb, det går rigtig fint, men lad os nu se....

 

 

D. 16/8-08

 

Øv så gik det galt igen... Denne gang startede vi på duebanen, som var to fasaner hvilket er fint nok. Startstedet var midt på en skovvej der længere fremme dannede et Y hvor fasanerne lå mellem de to stier. Første fasan blev hentet, der blev skudt, Becca blev, mod forventning, siddende, flot, og derefter sendt afsted da hun fik lov. Startede med at løbe ind i højre side hvor dommeren havde skudt, og kom bagom startlinien, vi måtte lave en omstart, men da jeg fløjter hende hjem rejser hun en hare og så går den vilde jagt, langt tid efter kommer hun endelig tilbage, jeg skynder mig at sende hende afsted, men et par meter ude stopper hun og vil bare ikke mere. jeg skulle nok lige have fået lidt ro på hende inden jeg sendte hende, men jeg havde ikke rigtig mere tid tilbage. Hvad pokker laver en hare også inde i skoven:o( Pokkers, men jeg må så også sige at alle de skovveje forvirrede en del, men det må jeg jo træne på og så helt klart noget lydighed!!!!

 

 

D. 10/8-08

 

Øv, Øv, Øv. Vi klarede ikke VSA-prøven:o( Det gik galt på det eneste jeg var helt sikker på hun ville klare.... slæbet, jeg ved ikke hvad der skete for hun startede rigtig fint med næsen i jorden og der ud af, men pludselig kon hun løbende fra højre!! Jeg kunne ikke se det sidste af slæbet fordi det gik over en bakke så hvor hun gik af, om hun har fulgt slæblæggeren eller fået fært af noget andet det aner jeg ikke, men det var godt nok ikke der jeg havde regnet med hun ville misse. Øv hvor er det bare ærgeligt, både at køre så langt, men også at vi ikke kom videre. Nu må vi satse på falster:o)

 

 

D. 4/8-08

 

Netop hjemvendt fra den sidste træningsaften sammen med de garvede drenge ovre fra Gislinge. Det har været godt, jeg har fået mange guldkorn fra Henry og Freddy som jeg kan bruge til noget. Nu må jeg se om jeg kan gøre dem stolte på torsdag. Min vandtræning i søndags med Becca gik rigtig godt, alt var i orden og hun sluttede med at komme med en stor fisk:o) Den vad død og må have ligget og flydt i vandoverfladen.

 

 

D. 1/8-08

 

Gennembrud i apportering på vand, som ellers har været af h....... til i lang tid, det er faktisk gået værre og værre for hver gang jeg har prøvet, jeg har endda efter råd fra Henry starter mere eller mindre forfra, men lige så snart hun skal ud for at finde et skjult emne går hun nærmest i panik, hun farer rundt om vandhullet, vil ikke i, kommer hun i vender hun om, alt går i fisk. Hvis jeg kaster en midt i vandhullet og sender hende med det samme går det fint, men ellers ikke. Jeg var ved at være temmelig desperat og følte mig meget magtesløs. Lige indtil i går.. Vi var i Hedehusene til vores torsdagtræning hvor hun også plejer at gå i fisk, men her prøvede vi noget nyt, Allan stod på den ene side med Becca, jeg gik på den anden side, Allan sendte hende ud og hun gik i direkte og begyndt at svømme over, jeg havde kastet en synlig and lige for fødderne af mig, da hun overvejede at vende om kaldte jeg på hende og hun fortsatte, tog anden og gik på land, jeg fik hende vent rundt og sendt tilbage gennem vandet og det lykkedes, det gjorde vi tre gange og alle tre gange gik det godt. Det var godt nok en rar fornemmelse. Idag havde jeg så en aftale med Majbritt om at træne i den gamle grusgrav i Frederikssund, hun ville prøve at hjælpe mig med vandapporteringen. Vi startede med tre udkastet på vand synlige som hun hentede en af gangen, det gik fint, efter nogle gange, skulle jeg så sende hende ud uden der var noget og når hun var nået et stykke ud, eller så ud som om hun ville vende om, blev der smidt en over hovedet på hende som hun så skulle hente. Det gik også fint, den ene røg endda så langt at den havnede mellem sivene på den anden side men den hentede hun også. Så gik Majbritt på den anden side og smed nogle i vandkanten mellem sivene og første gang gik Becca på land men kom hurtigt ned igen og resten svømmede hun over og hentede og svømmede tilbage igen. Superfedt. Hun fik et par skjulte og dem hentede hun også, hvor er det bare fedt. Vi aftalte at jeg kører op søndag og laver nogle af dem med tre i vandet og hvor jeg sender hende ud og kaster over hovedet og så på tirsdag kører vi sammen op og træner nogen udlagte på den anden side.

 

 

D. 21/7-08

 

Ja, så er schweissprøvet overstået, desværre uden noget godt resultat. Jeg skulle starte som den første og var faktisk temmelig nervøs og linen gik selvfølgelig i kludder! Nå, men vi fik startet og jeg sagde til dommeren at han skulle stoppe os hvis det gik for hurtigt, det mente han ikke var noget problem... Lidt senere konstaterede jeg at der ikke var nogle i nærheden og mente at Becca havde drejet engang for meget og da vi nåede tilbage til samme vej som vi var startet fra bare længere oppe var jeg ikke i tvivl om at vi var gået af....tilbage til startstedet, dommeren kontaterede at jo vi gik godt nok hurtigt, han havde kun kigget væk kort tid og så var vi forsvundet. Vi startede igen, gik af, startede og til et stykke efter første knæk gik det da også fint, men så gik hun af igen. Hvis vi skal finde en undskyldning så var der simpelthen så meget fært at hun ikke vidste hvilken fært hun skulle følge og fandt hele tiden frisk fært som hun så tog i stedet. Ærgeligt, men det kan jo ikke gå godt hver gang. Jeg tror også de var ved at være trætte af mig hjemme så jeg trængte nok til en dukkert:o) Nu skal jeg træne vand, det er gået af helvede til siden jeg har meldt mig til VSA.

 

 

D. 29/6-08

 

Så har vi prøvet at være på udstilling, det var meget hyggeligt, men langtrukket. Udstillingen åbnede kl. 10.00, vi var der kl. 12.30 men kom først på kl. ca. 14.00. Vi var tilmeldt i mellemklasse og fik Very good (1. præmie) og 1. vinder. Kritikken kommer under resultater. Nu vil jeg koncentrerer mig om schweissprøven d. 20/7 og de to VSA prøver jeg har tilmeldt mig, inden vi skal til unghundeprøve d. 31/8. Så Becca og jeg ved godt hvad sommeren skal bruges til:o)

 

 

D. 23/6-08

 

Ja, ja ja - helt åndsvag er man nu ikke, nu skal jeg gå med armene oppe en uges tid mere (jeg får ikk' lavet en skid) Vi (Becca) klarede da lige app. prøven med 29 point..... Hun knaldapporterede på duerne, det kostede en point, men hvad pokker - Det var ellers en våd omgang - det silede ned lige indtil vi var færdige, så klarede det op. Men hvad betyder dårligt vejr - Becca fik en guldmedalje til at hænge i halsbåndet - jeg fik et diplom så nu har jeg en diplom-medalje hund, ikke spor tosset:o) Så nu kører jeg til Gislinge i aften og praler lidt, tror jeg. Nu må næste mål jo være en VSA prøve, så jeg har meldt mig til to til august, man skal smede mens jernet er varmt!

 

 

D. 18/6-08

 

Mens vi er i glædesrus kan vi jo lige så godt blive overmodige, jeg har tilmeldt os til DJU's apporteringsprøve på Lolland på søndag, kl. 8 om morgenen, gab - hvor åndsvag har man lov at være før man bliver umyndiggjort?! :o)

 

 

D. 17/6-08

 

Vi holdt pause i polkaen i går og tog til Gislinge og trænede til VSA med nogle af de seje drenge, det var smaddergodt så det skal vi de næste 4 mandage. Hun er faktisk ret god til slæb, det var hurtigt overstået og to udlagte fugle inde i krat gik også fint, så nu skal vi "bare" have styr på dirigeringen på vand.

 

 

D. 15/6-08

 

Jubiiii, vi har vundet en pokal:o)

 

Vi var til apporteringsprøve i Ballerup i går og det gik sådan set meget fint, vi startede på kaninbanen og Becca strøg ud og tog vind og tog kaninen og hjem, 10 point og tiden 20 sekunder! Så er vi startet. Dernæst duebanen fandt 1. due og kom hjem med, fandt 2. due, men på vej hjem virkede hun trykket og smed den to gange, men fik da afleveret, 8 point. Tilsidst vandet, der skulle vi starte 5 m oppe på land, det er vi ikke vant til så Becca løb selvfølgelig langs kanten og tog kortest mulig vej ud, hentede anden og kortest mulig vej op igen, holdt den dog til hun måtte afleverer og så fik vi 8 point for det. Bestået, juhuu. Ikke nok med det, til præmieoverrækkelse til slut fik vi skisme pokal for bedste hund i grundskolen!!!! hallooo det er min hund, min superhund, vi danser polka endnu.

 

 

D. 12/6-08

 

I dag til app. træning har vi for 2. gang haft ringtræning, så nu er vi snart klar til udstillingen. Ham dommeren der træner os var meget begejstret for hendes hårlag. Det er en svensk dommer der skal dømme og hun er streng fik jeg at vide.

 

 

D. 8/6-08

 

Grundlovsdag kørte vi til Herfølge for at deltage i en lokal apporteringsprøve, men da vi kom derned var den aflyst pga kennelhoste i området, surt at køre så langt, men pyt, det var rare mennesker der sad dernede, jeg fik en kop kaffe, en øl og blev inviteret til næste år. I dag kørte jeg så til Stenlille til endnu en lokalprøve, men det gik helt i fisk. Haren kunne hun ikke finde, hun gik på tur i skoven i stedet for, vandbanen kom jeg til at holde i hende og hun smed den da hun kom på land så hun fik kun 8 og på duebanen stoppede jeg tilsidst da hun længe havde ledt efter nr. 2. Det var 30 graders bagende solskin så der var ingen grund til at køre hende helt død specielt ikke når vi var færdige. Mødte igen Freddy Bruus som inviterede mig til at deltage i deres app.træning hver mandag hvor bl.a Henry Olsen også træner, han er vist nærmest en legende indefor træning af ruhår.

 

 

D. 31/5-08

 

Juttelihuuu,, 2. præmie på schweissprøven. Jeg har bare verdens bedste hund:o) Jeg kørte ellers derop uden nogen forventninger overhovedet, men forventede jeg kunne lære noget. Da jeg kom derop var jeg sikker på at jeg absolut ikke havde været seriøs nok, for de virkede meget prof, når jeg hørte dem fortælle om hvad de gjorde og hvordan de øvede og hvor langt der var mellem blodsporene osv. Puha, tænkte jeg, hvad f...... laver vi her, nå, men kan man ikke blive andet kan man da blive til grin:o) Vi skulle starte som nr. 3, nr. 1 gennemførte til en 1. præmie, nr. 2 kiksede og så var det os. Jeg satte Becca på sporet og .. afsted det gik, jeg skal love for der var fart på, jeg prøvede at holde tempoet noget nede, men ved at hvis jeg trækker for meget i hende stopper hun. Vi strøg afsted over en å, gennem tre grøfter, gennem nyskov og gammelskov, tæt skov og meget andet. Jeg havde forlængst mistet orienteringen og ventede bare på at dommeren stoppede os for jeg var sikker på vi var gået af. Så kom råbet og vi vendte om, vi fik anvist sporet og jeg tænkte at vi måtte være halvvejs, Becca gik nogle få meter og stoppede så op og snuste rundt, jeg dtod bare stille og tænkte: kom nu, videre, ikke der ind, vi skal ligeud, indtil jeg opdagede at hun stod og snuste ved skindet...vi var fremme, for helvede hvor var det bare fedt, jeg var super, super glad, hvor er hun bare skøn min lille hund. Dommeren og stifinderen var meget ærgelige over hun var gået af så tæt på mål og mente hun havde fulgt stifinderens fært. Det er ligemeget, jeg er meget tilfreds.

 

 

D. 26/5-08

 

Ja, ja..helt galt gik det nu ikke, altså vi bestod ikke, men det var lærerigt. Vi startede med at dumpe på duebanen, hun kunne ikke finde due nr. 2, hvis jeg skal finde lidt undskyldninger, så var vi nr. 13 startende ud af 15, så Becca var meget tændt og meget lidt lydhør, samtidig lå due i en lavning foran en bakke så det var svært at dirregere, men det kunne jeg så heller ikke. Fair nok. Harebanen startede hun med at løbe mod skoven til venstre, så bagud så hun kom bag baglinien og så ud og hente haren, 8 point. Vandbanen løb hun tre meter til højre før hun svømmede ud, tog anden og kom hjem, holdt den indtil hun fik lov at slippe den. 9 point. Kanon, min lille vandskrække hund:o). Alt i alt en god og lærerig dag selvom der nu står 0 i hendes papirer.

 

 

D. 20/5-08

 

Vi skal til appoerteringsprøve på søndag, en anerkendt endda. Vi var jo til træning i går og Orla manglede deltagere til en prøve i 5. regi på søndag, så tre af os blev presset:o) til at deltage. Så må vi se hvordan det går, det kan jo ikke gå værre end galt:o) Pennicilinkuren er overstået, Becca spiser igen normalt, hvad hun fejlede finder vi nok aldrig ud af, men hun er stoppet med at tisse i hundegården:o)

 

 

D. 15/5-08

 

Har igen været til dyrlæge med Becca, der er ikke noget der viser noget som helst, afføringsprøverne fra de tre dage var meget forskelligartet, men ingenting. De blev så enige om at give hende en pennicilinkur i 3 dage, hvis der var noget ville det tage det og hvis der ikke var noget så måtte vi tage den derfra. Hun er stadig glad, men træt, det er dog lykkedes mig at få lidt i hende, men alt hvad vi træner er noget fisk!, hun har ingen energi og efter 10 min er hun flad. Jeg er lidt ærgelig over at have meldt mig til sweissprøve for spor kan hun slet ikke gå for tiden. Men det er også 20 dage nu hun stort set intet har spist. Jeg er noget bekymret for min lille hund:o(

 

D. 2/5-08

 

Har været til dyrlæge med Becca, hun spiser stadig ikke, hverken tørfoder, vådfoder, kød, eller noget andet kan jeg få i hende, ikke engang frolic'er. Han har lavet nogle forskellige prøver og jeg skal samle afføringsprøver de næste tre dage. hun virker dog ikke påvirket af det, er frisk og glad, men bliver selvfølgelig hurtigere træt.

 

 

D. 28/4-08

 

Talt med dyrlægen, Becca har ikke spist i 4 dage, men jeg skulle lige se tiden an. Hendes urinprøve var normal.

 

 

D. 25/4-08

 

Så er vi startet til apporteringstræning samt VSA i Hedehusene, nu skal den have en skalle. Hun apporterede to kaniner fra skjult søg, rigtig flot. Senere apporterede hun to markerede fasaner men fandt ikke de skjult udlagte fugle. Hun virker ikke påvirket af at være syet i munden.

 

 

D. 22/4-08

 

Vi var til apportering i går, det er noget skidt. De skulle apportere fugle fra vand og Becca startede med at løbe to gange rundt om søen for at få fat i den, tilsidst svømmede hun så ud og hentede den men igen korteste vej op. Lagde et spor i skoven, noget skidt, hun ville slet ikke følge det, så ringede vi hjem efter Charly, men han ville heller ikke!

 

 

D. 15/04-08

 

Har været hos dyrlægen og få skåret den dimmer af der sad på indersiden af læben, det var heldigvis kun en vorte. Har samtidig afleveret en urinprøve, da hendes urin er meget brun og hun tisser tit.

 

 

D. 11/04-08

 

Vi var til trimmer i går og Becca er blevet rigtig fin, jeg har meldt hende til udstilling d. 29. juni for at prøve det og trimmedamen gav mig en masse gode råd og træningstips så det skal vi også øve os på. Hun fadt en vortelignede tingest på indersiden af hendes læbe som jeg skal til dyrlægen med, jeg håber ikke det er noget alvorligt. Vi har været nede i vores eget vandhul og øve noget apportering, det endte godt nok, men i starten løb hun frem og tilbage for at se om der dog ikke var en anden måde man kunne få fat i dummyen på, men tilsidst gik hun i og svømmede ud og tog den og korteste vej ind igen og aflevere.

 

 

D. 31/03-08

 

Vi har været på arbejdsdag på jagten et par gange og Becca har nydt at løbe rundt og krudte af, den ene gang var vi ved et vandhul, men man er ikke meget for at komme i, det skal vi altså have trænet på. Vi er startet til apportering i BJF i dag og vi kom på det mest øvede hold:o)

 

 

D. 27/03-08

 

Vi var til ringtræning i går aftes, jeg håber ikke jeg fornærmer nogen, men sikke dog en parodi!!! Hvad med om man lærte sin hund bare en lille smule lydighed inden man går ud med den!! De gøede og skabte sig, snerrede og ville æde de andre hunde. Becca var tydeligt uforstående overfor hvad pokker hun egentlig lavede der!! Heldigvis ringede Pernille efter 20 min og fortalte at Karim var stukket af! Det må jeg kunne lære på en anden måde.

 

 

D. 25/03-08

 

Markprøven i går var en anderledes oplevelse, det var nærmest snestorm (se billeder) og meget svært for hundene at orientere sig (og for førerne) Hun gik kanonflot, men rendte lige direkte ind i to agerhøns og mere blev det ikke til.

 

 

D. 20/03-08

 

I dag gik jeg op på markede for at træne lidt lydighed, det blev til noget marktræning i stedet og hun gik rigtig flot. Tog stand, godt nok for en krave, men blev stående til jeg kom op og gav rejseordre og dækkede da jeg fløjtede. Kanon.

 

 

D. 18/03-08

 

I dag ringede Teddy fra Slangerup og spurgte om vi skulle ud og gå lidt marksøg og det skulle vi da, vi startede her hos os og kørte så til Rørbæk, det var kanon at få hjælp og Becca gik rigtig fint sammen med Teddys hund, Tenna, de fandt dog ike noget vildt.

 

 

D. 17/03-08

 

Jeg må jo sige det gik godt på markprøven i lørdags:o) Becca fik en 3. præmie og det kunne have været endnu bedre hvis jeg havde været mere erfaren. Men pyt, jeg er meget tilfreds. Da jeg tog afsted om morgenen havde jeg et kæmpehul i maven og var helt sikker på at det var en kæmpefejl at jeg overhovedet havde tilmeldt mig og jeg lovede Becca at hvis vi bare slap igennem dagen uden at være alt for meget til grin ville jeg aldrig gøre det mere!! I første slip starter vi som forventet, det går fint det første stykke og så kommer der en hare som skal jagtes.... hun kommer retur og vi forsætter næste hare ser hun ikke og vi slutter fint. Næste slip starter igen godt, hun går rigtig fint og pludselig tager Becca stand - hun står fint og fast - og mor taber underkæben af bare overraskelse og kommer ikke tidsnok frem og støtter hende så hun rejser selv og preller. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle så det var min fejl og bestemt ikke hende der gjorde noget galt, tvært i mod. Næste slip går hun igen fint og da hun tager stand løber jeg alt hvad jeg kan hen til hende og får givet rejseordre og Becca rejser parhøns, preller et stykke og kommer hjem. Kanon. Hvor er det bare en fed følelse - nu forstår jeg hvad jeg laver der. Jeg er bare så lykkelig - jeg har bare den bedste præmiehund i verden, det er nu blevet hendes kaldenavn derhjemme især når vi skal blære os overfor Allan og de andre hunde:o) Så resultaterne fra Otterup og opdagede Becca´s bror, Boss har vundet 2. præmie på markprøve derovre, tillykke til ham.

 

 

D. 11/03-08

 

Lørdag var vi til marktræning sammen med Allan og Charly på Eriksholm. Her fik vi igen en masse gode råd og det gik op og ned, hun mener stadig hun er på jagt når vi kommer ud og efter at være kaldt hjem sendte jeg hende ud i retning af en hare som makkerhunden var på vej efter og Becca rendte selvfølgelig med og var væk i 10 min. Søndag tog vi med til Slangerup for at se Allan og Charly deltage i lokal markprøve, men kom selv med på afbud og det var ikke så tosset, det gik fint for begge hunde. Jeg regner med at modtage kritikken og så kommer den selvfølgelig ind her. Hun var betydelig mere lydig denne gang, hun kom desværre i forkert vind til et par høns i sidste slip så de flyver, men arbejder rigtig godt. Jeg er nu stadig meget spændt på hvad der sker lørdag, men jeg må jo bare gøre mit bedste.

 

 

D. 3/3-08

 

Lørdag var vi så til lokal markprøve i Stenlille og ja.... det gik......jamen det gik vel ok, jeg blev ikke sendt hjem, men fik prøvet hvad det var og fik en masse gode råd og en fin kritik af dommeren som jeg godt kunne bruge, han sagde bl.a. at Becca havde en flot stil med et godt søg, hendes søgt var stort med gode slag ind i mellem, men hun fik ikke dækket hele sit areal, hun havde et noget selvstændigt søg (betyder hun ikke var lydig) men der var også en del førerfejl, han mente bl.a. jeg pressede hende meget frem i første slip. I sidste slip rejste hun to gange to parhøns som hun prellede langt.

 

Søndag var vi så på Valbygård i Slagelse til marktræning med BJF og det gik faktisk meget godt. Hun startede med et stort søg hvor jeg var for tung i gumpen! næste slip var jeg mere med og Becca rejste en fasan som hun stak efter, jeg fik hende stoppet rimeligt hurtigt og fortsatte kort efter rejste hun en fasan mere og her dækkede hun efter et par meter, flot, men ikke antydningen af stand. Resten af dagen gik faktisk fint, men kl. ca. 14.30 meldte jeg pas, der var udsolgt hos både Becca og mig - både fysisk og metalt, jeg kunne ikke mere så vi kørte hjem og slappede af. Vi er blevet enige om at holde fri i dag og bare lufte, lege og hygge, det trænger vi til.

 

 

D. 29/02-08

 

Har trænet 1 times lydighed hver dag hele ugen med det nye dækfløjt og det fungere faktisk rigtig godt, det er imponerende at hun så hurtigt finder ud af det når hun har været vant til det andet, men det er jo også en klog hund:o).

 

 

D. 25/02-08

 

Så er løbetiden slut - Charly's interesse i Becca stoppede tordag så vi tog til lydighedstræning i lørdags og det gik ikke så godt - hun lavede egentlig kun to fejl (hun rejste sig under afdækning) men hun var meget ukoncentreret, det er så også 1. gang i tre uger hun er ude blandt andre hunde men jeg manglede kontakten. Søndag var vi så ved Slagelse og gå på marker. Becca fik det første slip et smalt stykke mellem to remiser og ja rigtig gættet - Becca forsvandt. Hun kom tilbage efter 5 min med en flænge i øret og godt våd. Blev dækket af og fik en skideballe og kom på plads - ingen ballade mere gik fint ved siden af mig og næste slip kørte rigtig flot. Hun gjorde som hun skulle og jeg løb mere med og brugte kroppen mere, vi havde fin kontakt. Sådan gik det lidt på skift resten af dagen. Et af slippene jog hun to høns op der lå i nærheden og hun løb efter dem men stoppede da jeg havde fløjtet et par gange. Det sidste slip forsvndt hun også, vi startede ellers godt fin kontakt men pludselig stak hun næsen i vejret og så var hun væk. Mit dækfløjt er elendigt, jeg kan ikke finde ud af det i den fløjte jeg har så jeg skal hjem og have indøvet med et andet fløjt det er det allervigtigeste, hvis jeg ellers bare kan stoppe hende går det sådan set rigtig fint. Så i går fandt jeg en trillefløjte herhjemme og trænede med hende i en time. Jeg skal til prøve på lørdag så vi har lidt travlt. Jeg har fortrudt jeg har tilmeldt mig, men det kan da ikke gå værre end galt vel?

 

 

D. 20/02-08

 

Vi sluttede vores lydighedstræning i Greve i går med en lydighedsprøve. Vi skulle igennem 5 dicipliner hvor man blev scoret med 10 som max point i hver diciplin. Vi fik 5x10 point!!! :o)

 

Det var skægt at se Becca - da jeg stod med dommeren og han forklarede banen sad hun ved siden af mig(selvfølgelig) og kiggede intenst op på mig som om hun ville sige: jeg er klar mor - hvis du viser vej så skal jeg nok gøre min del af det - og det gjorde hun så også. Det er min dygtige hund.

 

 

D. 18/2-08

 

Var til markprøvetræning i lørdags ved Eriksholm. Der var tre tæver i løbetid og da der var lige mange hunde af hvert køn og der skulle deles hold blev der lavet et hold af hver køn. Becca var dog ikke rigtig klar over vi var til marktræning, hun mente helt bestemt vi var på jagt og hver eneste remeise blev gennemsøgt for vildt, hviket der var rigtig meget af. Hun mente helt klart at hvis hun jog det op - så kunne mor skyde det og hun kunne hente det!!:) ikke så godt - det samme gentog sig til dels om søndagen, da var vi ved sæddingegård på Lolland og der kørte det heller ikke helt efter bogen, flere mente det kunne være pga løbetid, men hvis jeg skal være helt ærlig så køber jeg den ikke rigtigt. Hun opfører sig helt normalt herhjemme. Det positive er dog at hun arbejder og er ganske uinteresseret i de andre hunde.

 

 

D. 11/02-08

 

Tiden løber afsted, vi træner hver dag i ca. en ½ time og er som nævnt til lydighed hver tirsdag og lørdag. Vi startede op til markprøvetræning i går. Becca er kommet i løbetid, så det var først til sidst i går at hun fik prøvet to slip, men selvom hun er i løbetid og havde siddet i bilen hele dagen var hun supergod, hun lagde et godt søg og var uinteresseret i den anden hund og viste tydeligt at hun var der for at lave noget, jeg skulle bare følge lidt bedre med:o) Vi har ikke opdaget før i lørdags at hun er kommet i løbetid for første gang, Charly som jo går i hundegården ved siden af har ikke skabt sig men vi lagde mærke til at han gerne ville ind til hende, at han prøvede at bestige hende gennem tremmerne og at hun gjorde sig til, vi tjekkede og ganske rigtig - hun blødte. Hvor længe det har stået på ved vi ikke, men jeg vil tro hun nu er højløbsk - ud fra deres opførsel i dag. Så jeg var alene til lydighed lørdag men fik da en del ud af det. Lydighedstræningen i morgen bliver også uden hund og så må vi tage det som det kommer. Det mest ærgelige er marktræningen, men hvis hun bare kan få lov til sidst er det jo godt nok.

 

 

D. 01/02-08

 

Er startet op i BJF til lydighed om lørdagen, det går rigtig fint, er kommet på det mest øvede hold og det passer meget godt med hvad hun kan eller er i gang med at lære. Går jo stadig til lydighed om tirsdagen, det gårt også fremad, vi er begyndt at øve lidt apportering, me det vi øver har Becca lært for længst, jeg måtte dog lige hjem og træne at hun skulle kunne samle dummyen op når den lå foran hende, det gad hun ikke mere, det var lidt sejt at få hende overbevist om at den også skulle apporteres hvis den lå lige foran, men det lykkedes, det har hun kunnet før men jeg må lige huske at holde tingene ved lige. Jeg har tilmeldt os til markprøve d. 1/3 (en lille lokal) d. 15/3 og d. 24/3. Derudover prøver jeg at tilmelde os en schweissprøve 400/3 timer d. 20/4 i Hornsherred, men ved ikke om det lykkedes, jeg kan ikke få fat i prøvelederen!

 

 

 

Copyright 2013 © All Rights Reserved