Kuld 3, 2012

Allingebjerggaard

Dette kuld var ikke planlagt eller jo, men ikke på det tidspunkt og faktisk heller ikke med Charly som far, jeg var i gang med at lede efter hanhund og om Becca havde hørt det ved jeg ikke, men i hvert fald brød hun ind til Charly og gjorde sig til og Charly sagde jo ikke nej:-)

På det tidspunkt havde Becca ikke engang vist tegn på at være i løbetid, det gjorde hun først bagefter….. Jeg var noget gal og skumlede i flere dage,bl.a fordi jeg havde besluttet at Becca ikke skulle have flere kuld end 3, så det med en anden hanhund var passé og jeg var ikke begejstret for et vinterkuld:-) det positive var så at jeg jo i hvert fald kendte farens egenskaber og temperament og da det jo havde været godt de to foregående gange kunne det jo ikke være skidt denne gang:-)

 

Da jeg jo denne gang ikke havde styr på ægløsning eller noget som helst egentlig kunne jeg ikke fastsætte det præcise fødselstidspunkt, men ca d. 28.10.12 skulle det ske.

 

Jeg var klar d. 28. og Beccas temperatur dykkede da også og dyrlæge Tina kom og var klar, men det var Becca så åbenbart ikke…den kommende uge steg og faldt temperaturen som vinden skiftede.

 

Efter en uges ventet hvor søvn blev holdt på en minimum og jeg stort set brugte alt min tid på at arbejde og holde øje med Becca og observere de forskellige signaler, hvor søvn var voldsomt nedprioriteret og Becca flere gange i adskillige timer opførte sig fuldstændig som om det var lige op over og man var helt klar, for så efterfølgende at ligge sig ned og sove!! nåede vi fredag d. 02.11, her var Becca morgentemperatur meget lav (igen), men som noget nyt kastede hun sig ikke over maden! Hele dagen fulgte jeg med på web cam og Becca havde (igen) alle tegn, byggede rede, halsede, pustede, travede, rundt osv. Om eftermiddagen var temperaturen stadig lav, maden var kedelig og hun havde stadig ikke lagt sig ned at sove... Dyrlæge Tina og jeg begyndte at forberede os, for nu var vi alligevel sikre på at det måtte være snart (sikkert nat, som det plejer) Resten af aftenen blev brugt på at lufte, snakke, trave og bygge rede, kl. 23.45 satte jeg mig ved hende og kunne fornemme at vi var meget nært forestående og snakkede lidt med Becca om hvad man gjorde hvis de nu blev født på hver sin side af kl. 24.00, havde de så forskellig fødselsdag eller hvilke en skulle vi bruge. Becca tog som sædvanlig selv beslutningen og ventede til et minut over midnat, hvor første hvalp, en fin sortskimlet han, blev født. Herefter gik det hurtigt og kl. 03.00 blev den 7. hvalp født.

Herefter var der pause til kl. 05.15 hvor der kom en hvalp der desværre døde lige efter, den skrattede lige lidt da den kom ud, men selvom vi ruskede den og Tina forsøgte både med hjertemassage og kunstig åndedræt, kunne vi ikke få gang i den, den havde formentlig slugt fostervand. Øv, det var ellers en fin brun han. Så havde vi en lang pause igen til kl. 08, hvor der igen kom en hvalp.

Ved 13 tiden begyndte vi at blive bekymret, Becca havde haft mindre veer og Tina mente at kunne mærke en mere derinde, så efter at have talt med dyrlægen, blev vi henvist til Københavns dyrehospital. Vi blev bedt om at komme, så børnene røg op i en vasketøjskurv på et tæppe og sammen med Becca ind i bilen og af sted på 40 min køretur. Da vi ankom, fik vi anvist et venteværelse hvor vi kunne sidde i fred og ro. Tina satte kurven med hvalpene på gulvet og vupti stod Becca op mellem hvalpene og spekulerede på hvor hun kunne være, de peb jo, så de var sultne, jeg løftede Becca ud af kurven og vupti var hun derop igen:) Jeg løftede hende så ud igen imens Tina tog tæppe og hvalpe ud på gulvet og så var der plads til at Becca kunne fodre og vaske sine børn, indtil dyrlægen kom:) Han undersøgte hende og tog et røntgenbillede og vi kunne konstatere at hun var helt tom, det var dejligt at være sikker. Ud i bilen med Becca og børn og hjem igen, nu var det slut og både børn og Becca og Tina og jeg kunne slappe af efter en lang dag, nat og dag.

 

Dette kuld var ude så meget det kunne lade sig gøre og både sne, frost og kulde tog de i stiv arm, jo mere begravet i sne man kunne blive jo bedre, synes de fleste af dem at tænkte:) De fleste dage kunne vi dog heldigvis være ude og var det flere gange i løbet af dagen, der blev dog ikke noget svømmeundervisning denne gang:-)

 

Copyright 2013 © All Rights Reserved